Adelen
De Adelige er Amos' øverste, det er det samfundslag der har al den politiske magt, den militære magt og størstedelen af den økonomiske magt, de styre kontinentet på en måde der ikke kan hærske tvivl om. Der findes nogle ting der er meget vigtige for at dette samfundslag eksistere og fungere. De har udviklet deres egen interne kultur, med tiltaleformer, konflikthåndteringer og hierarki og alle disse har sit udspring i nødvendighed for at holde magten. Både blandt hinanden, men også over for den almene befolkning.
Hierarki
De adeliges hierarki indeles efter titler, fødsel og ægteskab. Hierarkiets grundform ligger i lenstitlerne, der følger denne liste:
-
Junker/Komtesse, landløs adelig, ofte barn af en adelig, tiltales Deres Nåde af Borgere og Bønder
-
Ridder, landløs adelig, med en ridderslagning, tiltales Deres Nåde af laverstående
-
Baron(esse), ridder der har modtaget land, tiltales Deres Nåde
-
Greve(inde), adelig der ejer et større landområde, tiltales Deres Nåde
-
Hertug(inde), adelig der ejer et helt område eller store dele af en region, tiltales Deres Højhed
-
Konge/Dronning, adelig der ejer en region, eller har krav på en, tiltales Deres Kongelige Højhed, eller Deres Majestæt
-
Fyrste, en hvilken som helst adelig med land kan være fyrste, hvis de har suverænitet, altså ikke er underlagt en anden adelig, tiltales Deres Højhed, med mindre de er af kongetitel
-
Hersker(inde), der er ingen af denne titel i live længere, ejer eller gør krav på hele Amos, tiltales Deres Imperiale Højhed, eller Deres Imperiale Majestæt
Hvis man er Fyrste er man en uafhængig landejende adelig, denne titel fortæller ikke om ens magt, men om ens selvstændighed og anseelse. Alle adelige der er Fyrster er højadelige, det er deres nærmeste slægt også. Alle adelige der er underlagt en Fyrste og ikke i deres nærmeste slægt, er lavadelige.
Der bruges desuden ærestitler, så som kansler, eller mundskænk, men disse er ikke vigtige for hierarkiet, de hjælper dog på anseelsen.
Tiltale og hilsner
Respekt er vigtigt blandt adelige og tiltale og hilsner er den mest effektive måde at vise dette på. Hver lenstitel, som der står herovenfor har sin måde at blive tiltalt på af dem under den, primært af bønder og borgere dog, blandt de adelige er der lidt flere regler.
Først og fremmest er man altid "Dis" med mindre andet er aftalt mellem nære venner.
For det andet er den korrekte præfiks til en hvilken som helst adelig Herre eller Frue, uanset alder eller position, hvis man er i tvivl viser det kun uvidenhed, ikke disrespekt hvis man kommer til at tiltale en højerestående på denne måde. Unge adelige kan tiltales Unge Herre og Unge Frue (Frøken bruges ikke).
Lavadelige der tiltaler hinanden kan blot bruge Herre og Frue og til hilsen kan de nøjes med at bukke nakken. To højadelige der hilser på hinanden følger samme regel.
En Højadelig der tiltaler en lavadelig, kan blot bruge Herre eller Frue, den lavadelige bør bukke/neje dybt, mens den højadelige blot bør bukke nakken i hilsen.
En Lavadelig der tiltaler en højadelig vil bruge deres korrekte tiltale fx Deres Højhed til en Konge. Dette kan være undtaget hvis den lavadelige holder en æret position i den specifikke højadeliges hof og har fået tilladelse til andet.
Alle burde tiltale Fyrste med Deres Højhed hvis de er under dem, eller med Fyrst/Fyrstinde som præfiks hvis de er højadelige.
Konflikthåndtering
Hvis to adelige har en konflikt der skal løses og det ikke kan løses mellem hinanden har de tre muligheder, med mindre de selvfølgelig blot erklærer krig.
Den første mulighed er en Mægling, hvor hver deltager udvælger sig en sekundant, der sætter sig sammen og udvælger tre magistre til at sidde som Dommere i Mæglingen. Konflikten løses ved at Dommerne udpeger hvem de mener har ret i sagen, Dommerne skal være enige. Hvis ikke dette kan opnås eller den ene part er utilfreds kan de altid udfordre til duel.
Den anden mulighed er en Lovsigelse, dette er i essensen det samme som en Mægling, men her er grundlaget at der er brudt en lov. I dette tilfælde ansees det som rigtigst hvis de tre dommere kommer fra Magisteriet for Stabilitet. En duel er stadig mulig efter denne domssigelse.
Den sidste mulighed er en duel. Den udfordrede kan vælge at trække sig så snart udfordringen bliver sagt, og til en hver tid derefter, men hvis denne gør dette anerkender denne at den anden har ret. Begge parter udvælger en sekundant og eventuelt en forkæmper. Den udfordrende vælger tid og sted, den udfordrede vælger våben. Sekundanterne mødes og informere den anden part om disse valg. Sekundanterne bliver enige om om duellen er til døden, til den ene ikke længere kan stå eller til første bloddråbe og de udvælger tre magistre til at være dommere.
Duellen starter på det udvalgte tidspunkt og en vinder udpeges af magistrene ved simpelt flertal.
Ægteskab
Ægteskab er en af de vigtigste institutioner for adelige. Hvilket gør det sjovt at de ikke har så mange regler for det. Det vigtigste er at få underskrevet en ægteskabskontrakt, men dette er ikke en reel regel, det er blot god kotyme.
En ægteskabskontrakt skal gerne indvolvere:
-
Hvilken slægt har børnene af ægteskabet?
-
Hvordan kommer der børn? Gennem naturlige veje, gennem adoption eller andet?
-
Er ægteskabet monogamt?
-
Hvad er ansvarsfordelingen i ægteskabet? Hvem står for husholdningen? Hvem står for krigsførelse? Hvem står for forretningen?
Begge parter i et ægteskab vil altid være af samme rang, som er den højeste de to havde før ægteskabet. Gifter en Junker sig med en Konge er de nu begge Konger.